Lugu Hu og Lijiang
Vi afsluttede rejsen i Sichuan-provinsen med nogle dage ved Lugu Lake, som ligger paa graensen mellem Sichuan- og Yunnan-provinsen. Et virkelig smukt sted, hvor vi var saa heldige at blive sat af bussen paa den anden side af soeen end forventet, hvorfor vi fik flere smaa byer rundt om soeen at se. Vi boede foerst paa et afsides guesthouse ejet af en fantastisk gaestfri Mosu-familie. Mosu-folket er en minoritetsgruppe, som bor i dette omraade. Mosu-samfundet er oprindeligt bygget op omkring kvindens magt, hvilket stadig udspiller sig rundt omkring. Eksempelvis er det meget almindeligt, at mosu-soeskende har forskellige faedre. Kvinderne giftede sig oprindeligt ikke, men benyttede sig i stedet af det friere "walking marriage". Vi foelte os i disse dage naermest som en del af denne Mosu-familie, som vi indkvarterede hos. Vi spiste sammen med dem rundt om deres lille baalsted, spillede pool og bordtennis med familiens drenge og to unge piger i familien var soede til at tage os med rundt i omraadet. Vi besoegte deres bedsteforaeldre, Lama-templet og Walking Marriage Bridge, hvor kvindernes elskere i sin tid vandrede imellem kvindens og deres egne moedres huse.
Paa den anden side af soeen slog vi os ned i den lille flaekke Lige. Her sejlede vi en morgentur i en lille traekano til byen Luoshui, hvor vi gik en tur, inden vi krydsede soeen tilbage. Vi moedte spaendende mennesker og noed nogle afslappende dage.
Yunnan-provinsens Lijiang har vaeret rammen for den seneste uges oplevelser. Et populaert rejsemaal for udenlandske som kinesiske turister, da stemningen her er fantastisk! Den gamle bydel bestaar af smalle, brostensbelagte gaagader og gamle kinesiske huse. En masse vandloeb loeber langs gaderne og de mange vandmoeller er et af byens kendetegn. I byen holder det blaaklaedte Naxi-folk til. Vi ser dem arbejde med byggeri og luge i koekkenhaverne, danse og staa bag disken i byens butikker. Da vi begge igen var friske efter at have vaeret svaekket af sygdom, gik vi paa opdagelse i denne charmerende by. Udover at opsnuse den frie hippiestemning paa byens musikcafeer, hvor langhaarede Naxi-fyre jammer med guitarer og bongotrommer, har vi besoegt Black Dragon Pool Park. I denne park findes den bedste udsigt over det golde og spidse Jade Dragon Snow Mountain. Vi har vaeret til en koncert, hvor gamle naxi-maend spillede velbevarede traditionelle naxi-toner. I dag lejede vi et par cykler og cyklede ud til en naerliggende landsby, hvor vi moedte aeldre naxi-kvinder som ihaerdigt svingede kroketkoellerne og naxi-boern, som laerte os at staa paa skateboard.
I morgen vinker vi farvel til Bob Marley, som pryder mange af butikkernes vaegge, og saetter os i bussen mod Yunnans hovedstad Kunming. Her har vi en enkelt dag, inden vi saetter kurs mod Chongqing. Herfra skal vi paa et baadcruise paa Yangtze-floden.
Haaber alt er vel hjemme.
Kaerlig hilsen Ea
Paa toppen af Emei Shan
Med meget oemme og stenhaarde muskler sidder jeg nu og reflekterer over de seneste doegns bjergvandring. Den 22. juli tog vi meget tidligt en bus opad det hellige buddhistiske Emei Mountain (3100m.) for at nyde en fuld solformoerkelse fra bjergets top. En tyk taage gjorde dog udsynet til solen begraenset, men pludselig under de 2 timers opadgaaende vandring til den gyldne bjergtop forvandler dag sig til nat i et par minutter. Det var en saerlig oplevelse. Efter at have nydt et skyhav af en udsigt fra toppen paabegyndte jeg nedstigningen. Derudad gik det med oppakning paa ryggen, store maengder regn og stejle trappetrin nedad bjergsiderne. Ved aftenstid den 22. gjorde jeg stop ved et buddhistisk kloster midt paa bjerget, hvor jeg overnattede og restituerede.
Tidligt den efterfoelgende dag fortsatte jeg turen nedad Emei i de smukkeste og frodigste omgivelser. Regnvejret foraarsagede et par mindre styrt, men udsigten til groenne bjerge indhyllet i skyer opvejede alt. En snedig slange og en hulens masse aber moedte jeg paa min vej. De sidstnaevnte skraemte mig dog mest. Jeg stoppede kort op for at fotografere de soede abeunger, da en abemor pludselig hev mig i haaret. Vaek kom jeg i en fart! I loebet af de ialt ca. 50 kilometer nedad bjerget passerede jeg mange buddistiske templer, som alle er med til at skabe en magisk stemning der. Endnu en fantastisk naturoplevelse og en skoen fysisk udfordring!
I dag har vi vaeret paa udflugt til den naerliggende by, Leshan. Her har vi vandret paa oemme ben i en stor park omkring verdens stoerste stenbuddha, hvis lillefinger negl er stoerre end et menneske. Han var virkelig ogsaa enorm og det var en fed oplevelse at vandre helt taet paa mestervaerket og beskue ham fra mange vinkler.
I morgen aften (25. juli) gaar turen til Kinas sydvestligste provins, Yunnan, hvor vi goer vores foerste stop ved Lugu Lake.
Mange tanker fra Ea
Jiuzhaigou & Chengdu
Saa har vi taget hul paa den centralkinesiske Sichuan-provins.
Jiuzhaigou i nord var en naturoplevelse i verdensklasse! I silende regnvejr gik vi benene traette i det store og imponerende naturreservat. Soeer i alverdens blaagroenne nuancer moedte os overalt og store, brusende vandfald tog pusten fra os.
Fra Jiuzhaigou drog vi videre mod Sichuans hovedstad, Chengdu, hvor vi har nydt de seneste par dage. Det var helt maerkeligt igen at vende tilbage til storbylivet og -stemningen, som vi kender den fra Tianjin. Chengdu er en varm en af slagsen, har nogle fantastisk livlige parker og hyggelige gyder. Vi har til aften vaeret underholdt af en Sichuan Opera, som udover den kendte Peking Opera ogsaa havde akrobatik, maskeskift og ildpust paa programmet. Det var en anderledes og sjov oplevelse - langt fra dansk teater.
I morgen gaar turen videre mod Emei Mountain. Her skal vi fra toppen nyde en total solformoerkelse, som vi forleden tilfaeldigvis fandt ud af finder sted lige praecis som vi er paa bjerget. Hvor heldig har man lov til at vaere!?
Haaber I alle nyder sommeren.
KH Ea
Xiahe
Jeg gaar i disse dage side om side med buddhistiske munke, nonner og tibetanere, da Tanja og jeg er endt i den tibetanske landsby Xiahe i Gansu-provinsen. En landsby, der af den tibetanske befolkning opfattes som en del af Tibet, selvom de officielle graenser fortaeller noget andet. Et emne, man i oevrigt skal vaere forsigtig med at beroere, da den kinesiske regering ikke tolererer politisk snak om uafhaengighed - Dalai Lama naevnes eksempelvis ikke paa offtenlige steder.
Xiahe er et dejligt fristed beliggende i et smukt bjergomraade - et ultimativt modstykke til storbylivet i Tianjin og de andre storbyer vi med tiden har besoegt. I dag har vi nydt en fredelig stund og en smuk udsigt over byen fra en ydre kora - en bjerg- og pilgrimssti, som kredser om byens store Labrang-kloster. Labrang-klostret huser mere end tusinde, udoevende munke, som gaar klaedt i vinroede dragter og i oevrigt viser sig en hel del i landsbylivet udenfor klostret ogsaa. En munk inviterede Tanja og jeg indenfor i sit hjem og vi fik tsampa at smage - en lokal tibetansk groed bestaaende af bygmel, yakoksemaelk og yakoksesmoer. Ja yakoksen spoeger i Xiahe - overalt kan man dufte yak, i templer og paa gader. Produkterne fra yakoksen er en uundgaaelig del af tibetansk mad, som er bestandige sager!
En lokal tibetaner, Dugyarkhar, har taget os med til det naerliggende Ganjia Grassland. Paa den tibetanske hoejslette findes disse imponerende greasstepper omgivet af store, men bloede bjerge. Vi blev af en tibetansk familie inviteret paa picnic i det fri, imens vi havde udsigt til tibetanske kvinder og boern der drev faar og heste forbi. Vi besoegte ogsaa et mindre kloster i Ganjia og fik endnu en sludder med de meget venlige munke. Munkene begynder ofte deres studier (buddhisme, medicin, filosofi mm.) paa klostrene i en alder af 13-14 aar og vaelger samtidig ogsaa et liv med bestemte retningslinjer. For munkene tilhoerende Den Gule Sekt, hvilket er stoerstedelen af munkene i Xiahe, betyder det et liv i coelibat og bestemte regler for hvad der maa drikkes og spises eksempelvis.
Den tibetanske buddhisme er et kapitel for sig og en stor del af Xiahes atmosfaere. Vi bor med udsigt til Labrang-klostret, hvor bedemoeller konstant drejes og mantras lyder. Jeg ser frem til endnu en dag i den levende kinesiske landsby, inden turen gaar videre mod naturreservatet Jiuzhaigou i Sichuan-provinsen.
Mange tanker herfra
Bye bye Tianjin!
Kort foer den 1. juli holdt vi foerign teachers afslutning foer sommerferien i vores klasser. Jeg tog ungerne med i parken, legede banke-banke-boef og fik taget nogle dejlige billeder, inden vi snakkede og spiste slikkepinde i klassevaerelset. Det var med en klump i halsen at jeg vinkede farvel til de kaere, fraekke og kloge kineserboern. De har givet mig et saerligt syn paa kinesisk barndom og dele af det kinesiske skolesystem. Et syn som har efterladt mig imponeret som undrende. Imponeret over effektiviteten - der arbejdes paa livet loes for at opnaa hoeje maal i forbindelse med lange laererplaner og tests, hvilket i sidste ende altid synes at opnaas. Boernene er nogle arbejdssomme og udholdende smaa hoveder, der i hverdagene befinder sig paa skolen helt indtil kl17, hvorudover aftener og weekender er spaekket med fritidsinteresser og extraundervisning. Brugen af disse mange tests og eksamener er jeg dog ikke fan af, ligesom jeg tit har spurgt mig selv hvad det goer godt at boernene skal sidde retrygget ovenpaa deres haender og kun svare paa praecis det der spoerges om i stedet for selv at byde ind og dele deres egne iagttagelser med laerere og klassekammerater. Kommunikationen mellem ledelse og laerere i Primary School har jeg ogsaa undret mig en hel del over. De yngste kinesiske laerere faar lov at udfoere det beskidte arbejde for de aeldre og mere erfarne laerere, og lederen naar sjaeldent ned i de ansattes hoejde, hvorfor laererne ofte braender inde med deres aerlige meninger om arbejdets gang. Et forhold der har kostet unoedvendig meget energi hos de frustrerede og involverede parter.
Summa summarum vil jeg kigge tilbage paa 4 spaendende, overraskende og laerige maaneder og tage alt det med mig, som boernene og mine kollegaer har faaet mig til at taenke paa. Jeg har fine billeder, tegninger og hilsener med fra eleverne, som jeg altid kan tage frem og kigge paa naar savnet melder sig. Kenneth og jeg har aftalt at moedes med de kinesiske engelsklaerere Denice, Cindy og Lisa en sidste gang inden vi rejser tilbage til DK.
Tanja og jeg har paa det seneste revideret en hel del i vores rejseplaner. For det foerste blev reglerne for indrejse til Tibet strammet op midt i juni grundet 60-aars dagen for Maos grundlaeggelse af den kinesiske folkerepublik. Dette betoed, at det ikke laengere var muligt for os at rejse rundt i landet paa egen haand. Efter flere overvejelser aendrede vi planer og satte os i stedet for at udforske den nordvestligste Xinjiang-provins. Faa dage inden den planlagte afrejse opstaar der uroligheder imellem muslimske urghurer og han-kinesere i netop det omraade vi har udset os. Bilbomber og uro i gaderne koster menneskeliv og mange saares. Vi vaelger derfor ogsaa denne destination fra og begynder i stedet at arbejde paa noget helt tredje. Vi faar oejnene op for den tibetanske landsby Xiahe i Gansu-provinsen, og foer end vi forventede det, stod vi pludselig med to togbilletter til Lanzhou i haanden og afsted kom vi i en fart! Efter en hyggelig togtur paa 18 timer i godt kinesisk selskab naaede vi Lanzhou, hvor vi soereme faar at vide at udenlandske turister ikke kan rejse ind i Xiahe paa grund af bomber....Dette viste sig dog at vaere det pure opspind, saa nu er vi endelig endt i Xiahe - og heldigvis for det, her er vidunderligt!
Da de kinesiske myndigheder har valgt at blokere facebook.com, kan jeg i oejeblikket ikke uploade billeder.
Sommertid
Massevis af paraplyer pryder i denne tid Tianjins gader - sjældent grundet regn, men fordi sommersolen nu for alvor skinner over byen. Vi nyder varmen og alt livet udenfor, som virkelig er blomstret op.
På skolen har mine Primary-elever netop overstået endnu en eksamensrunde, og vi synger på sidste vers, da vi foreign teachers får sommerferie om mindre end 3 uger. Sammen med elverne har jeg i øjeblikket gang i den helt store business. Hver klasse har bygget en lille købmand op fra bunden, har udvidet det til et supermarked og snart er det tid til at børnene selv skal bag disken og svinge med hjemmeproducerede produkter og papirpenge. Vi klør på indtil sommerferiens begyndelse afslutter vores samarbejde. Det er fedt nu at kunne mærke hvor meget mit forhold til børnene har ændret sig og fedt at mærke, at mit arbejde med dem har givet pote!
Den 1. juni var udnævnt som Children’s Day og skolen forvandledes til et stort mekka af fest & farver! Selv tog vi del i opførelserne af Snehvide og de syv små dværge, Sound of Music og Halløj i Klostret på skolens teaterscene. Vi oplevede også at være kendte tegneseriefigurer i et optog – selv udgjorde jeg det som den lilla dværg fra Snehvide.... Placeret i røde sportsvogne vinkede vi glade til unge som gamle – og sikke mange smil disse elskværdige disneyskabninger får igen!
Min kollega, Denise, blev midt i maj gift med sin Bi Yan. En begivenhed Kenneth, Ann-Charlotte og jeg blev en del af. Vi mødtes tidligt med Denise og hendes nærmeste familie på et hotelværelse i byen. Her blev Denise pudret ind fra top til tå, fik opsat bryllupshår og kom i den første af dagens 4 kjoler. Vi spiste frokost sammen med bruden og hendes familie på en nuddelrestaurant i nærheden, inden turen på trods af det fantastiske vejr gik tilbage til hotelværelset, hvor et photo shoot skulle i kassen. Vi fik nogle gode snakke med Denise, nogle snakke vi satte pris på, da hun senere på dagen fik utrolig travlt med gæstepleje og kjoleskift – sidstnævnte en meget tidskrævende beskæftigelse! Midt på eftermiddagen hentede 8 røde biler os, og i en karavane kørte vi fra hotelværelset til den fiskerestaurant, hvor ceremonien skulle finde sted. Her ventede en spændt gom, hans familie og de øvrige gæster. Et højlydt festfyrværkeri bød os velkomne, og forud ventede bryllupsceremonien i et nydeligt dekoreret festlokale, hvor lyserødt tyl og konfetti skabte en svævende sukkersød stemning. Det glade brudepar var dog i stand til at overstråle udsmykningen. En vært fra firmaet, som Denise og Bi Yan havde hyret til at stå for planlægningen af de praktiske gøremål i forbindelse med brylluppet, stod for ceremonien, som mest af alt mindede mig om et talkshow i overgearet Las Vegas-stil. Med et glimt i øjet gjorde værten sig fikst bemærket med kække kommentarer og jokes, og han nød at få forsamlingen til at trække på smilebåndene. Showet indeholdt også klassiske bryllupstraditioner som udskæring af bryllupskage og udveksling af ringe. Efter ceremonien gjorde det fornøjede, nygifte par alle restaurantens borde et visit, og vi fik mulighed for at lykønske og skåle med dagens hovedpersoner. Ærgerligt at brudeparret ikke selv havde tid til at smage på de delikate anretninger, vi fik serveret. Til et kinesisk bryllup skal der serveres kød fra både okse, svin, fjerkræ og fisk, hvorfor det næsten var en prøvelse blot at nå at smage på det hele.
En festlig og super hyggelig oplevelse, hvor vi kom kinesiske festvaner og familieliv nærmere.
En kineser, som har hjulpet os med de mange rejseforberedelser til frimåneden og givet os danske piger en masse mindeværdige oplevelser er vores ven Litong. Han har vist os Kina fra mange synsvinkler.
Vi har været til tesmagning i en af hans venners tehuse, hvilket inkluderede en indsigt i alle ritualerne inden selve tedrikningen – som det at vaske de små kopper i friskbrygget te, indånding af tedampe og ikke mindst den højlydte slubren. Vi smagte på grøn, gul, rød og sort te – alt fra hverdagste til meget dyre dråber. Et univers helt for sig selv!
Vi har også været på besøg på hans arbejdsplads, hvor vi blev bekendte med det kinesiske brikspil mahjong, inden vi sammen med Litongs veninde, Murmur, og hans onkel spiste sprøde krabber og dumplings og senere hørte jazzmusik på en café i nærheden.
Imens jeg husker det, skal det siges at de danske drenge har vundet fodboldturneringen African Cup. En flot sejer, der kan fejres til uendelighed! Som kinesisk fan oplevede jeg torsdagens fodboldlandskamp mellem Kina og Saudi Arabien på nært hold, da vi var en tur på Teda Stadium. Selvom jeg sjældent har hørt kineserne udtrykke begejstring ved at klappe, fik de 30.000 fremmødte tilskuere alligevel skabt en god stemning. En halvdårlig 2. halvleg, som resulterede i kampens resultat (1-4), efterlod dog en vis ærgrelse hos de kinesiske fans, som skuffede forlod stadion. Men godt underholdt var jeg nu alligevel.
I søndags tog Litong pigerne med til en militær playground i udkanten af Tianjin, hvor vi fik mulighed for at prøve lykken som soldat for en dag. Og lykken fandt vi! Vi kom i uniformer, fik veste, hjelme og pistoler monteret derpå og så krøb vi ellers rundt i tunnelgange og bunkere og skød løs på hinanden – hyleskægt!
Den 10. juli drager jeg på rundrejse i det kæmpestore land. Sammen med Tanja starter jeg i Tibet og vi fortsætter rejsen rundt i de sydvestlige provinser Yunnan og Sichuan. Mere herom senere. Det bliver stort!
Billeder fra den seneste tid kan ses via linket:
http://www.facebook.com/album.php?aid=100258&id=614036085&l=e7ac50043f
Ann-Charlotte og jeg vil om et øjeblik skyde weekenden i gang med en wellnesstur i et showercenter.
Håber at I alle har det godt.
Kærlig hilsen Ea
Xi'an
Så blev det tid til rapport fra en 5-dages rejse, arrangeret af Cathay Future, til en af Kinas ældste byer, Xi’an.
18 timers togtur ventede hele gruppen inklusive vores kontaktperson, Becky, og en guide, før vi kunne sætte fødderne på centralkinesisk jord. Togturen gik dog smertefrit, da man hurtigt lærer at sove på mange forskellige måder, får lyttet til uberørte albums på iPod’en, læst forglemt skønlitteratur og genopfrisket diverse kortspil. Xi’ans trykkende varme og en lokal guide mødte os da vi nåede frem, og vi lagde ud med en forfriskende cykeltur på bymuren, hvorfra vi kunne nyde en smuk udsigt over byen.
Et trestjernet hotel var vores tag over hovedet i disse dage, ren nydelse! Opholdet og sightseeing i og omkring Xi’an blev også en let sag, da lækker mad og seværdigheder blev serveret for os. Vi skulle blot koncentrere os om at tage imod og selvfølgelig følge det røde flag, som vores trofaste guide flagrede med i front! Vi besøgte Hot Springs Garden, et kejserligt residens med naturlige, varme kilder. Så pagoder og bevægede os rundt i et stort muslimsk kvarter. Her gik vi langs en muslimsk markedsgade og gjorde en kinesisk moské et besøg. Skægt at se minareter og bedehaller bygget i traditionel, kinesisk stil - langt fra hvad jeg forbinder med en traditionel opført moské. Højdepunktet var som forventet de kendte ”Terracotta-krigere”, et must-see hvis man gæster Xi’an. Mere end 6000 uniformerede lersoldater med hver deres individuelle og detaljerede ansigtstræk blev i 1970’erne fundet lidt uden for Xi’an. Her bevogtede de mange soldater en kejser fra Qin-dynatiets underjordiske grav. Arkæologer graver stadig dele af denne lerhær ud. Noget af et mesterværk!
18 timer den anden vej og vi var snart tilbage i Tianjin efter endnu en rigtig god oplevelse og endnu et frisk pust uden for Tianjin. Det er fedt at begynde at få en fornemmelse for, hvordan Kina ser ud udenfor Tianjins område.
Billeder kan findes her: http://www.facebook.com/album.php?aid=94000&id=614036085&l=07680f6304
Tænker på jer alle!
Kærlig hilsen
Ea
På udflugt
Nu har jeg på nært hold oplevet mine Primary-elever uden for klasseværelset - turen gik til Beijing.....
Tidligt mandag morgen stod 150 forventningsfulde elever klar foran Cathay med tunge rygsække på ryggen. De trofaste følgesvende i form af mødre, fædre eller bedsteforældre fik et farvelkys og ungerne satte sig til rette i fire busser med kurs mod Beijing. Der blev straks lynet op for de tunge tasker, som viste sig at gemme på de nyeste PSP- og Nintendospillemaskiner samt sukker og tomme kalorier i laaange baner. De to danske lærere kiggede på deres udmærkede, men knap så festlige madpakker og indså straks, at privatskolebørnene, som de omgives hver dag, absolut ingen materielle goder mangler. Dog har disse forkælede børn en fantastisk evne til at se ud over deres egne behov og i den grad tænke på de der er omkring dem. De hyggede sig gevaldigt og gav Kenneth og jeg et grundigt indblik i hvordan de små lommecomputere virker og hvordan et stort snackudvalg smager. De afslappede forhold vi rejste under gjorde, at børnene åbnede sig op og snakkede mere frit end jeg nogensinde har hørt dem gøre. Der blev fjollet, sniksnakket, sludret og sladret....
Det tog lidt tid før de sukkerboostede børn fik sparket sig selv i gang, da vi endelig nåede Den Forbudte By i Beijing. Børnene fik her sat billeder på de forberedelser de hjemme på skolen havde gjort sig omkring Den Forbudte By og de kejsere, som har levet deres liv her. Varmen trykkede og blodsukkeret faldt, men børnene klarede nu alligevel de mange timer på gåben godt. Og de indøvede, snorlige rækker blev nu brugt til noget fornuftigt. Der var helt sikkert styr på den store gruppe børn...
Tirsdag havde the principal flottet sig med en fridag, så Kenneth og jeg tog på KTV-bar med de kinesiske engelsklærere Denice, Cindy og Lisa, og sluttede med trætte sangstemmer af med et kinesisk restaurantbesøg. Super hyggeligt med en privat stund sammen med vores nærmeste kollegaer, der viste sig at være lige så festlige som de er søde...
Billeder kan ses via linket: http://www.facebook.com/album.php?aid=92702&id=614036085&l=dd65caea62
I morgen, lørdag, tager hele gruppen på en 5-dages tur til Xian i det centrale Kina. Mere herom senere...
Påskeferie i Shanghai
Jeg er stadig helt høj på nogle fantastiske påskedage i Shanghai!
Tanja, Bama, Kenneth, Ann-Charlotte og jeg valgte at spendere fridagene i Kinas største by 1500 km sydøst for Tianjin. Efter en nat i en hardsleeperkupé, som slet ikke er så hård endda, nåede vi frem til en by, hvor kraner, der stikker op hist og pist og non-stoparbejdende byggemænd er et fint billede på den enorme ekspansion byen i øjeblikket gennemgår. Varmen var nærmest trykkende og solen skinnede på os hele weekenden – skønt! Vi indkvarterede på Beehome International Hostel, beliggende i Pudong - den nyeste og moderne del af byen. Denne del startede vi også med at udforske på gåben. Det er imponerende at gå imellem så utroligt høje nybyggerier. Shanghais – og nogle af verdens – højeste bygninger, Jin Mao Tower (420 m) og Financial Center (490 m) stikker op som to tvillingetårne, og flere af denne størrelse er på deres vej op i vejret... Vi gik en tur på Pudongs promenade og nød langs Huang-floden en fantastisk udsigt over The Bund – den ældre del af byen, som europæerne har haft indflydelse på. Vi tog en vogn i en besynderlig Sightseeing Tunnel under floden fra Pudong til The Bund. Et syret lysshow underholdt os den korte vej – et alternativt transportmiddel alene skabt for turister! Bykortet var ikke helt lige til, så trods begyndervanskeligheder på det område endte vi efter nogle timers vandren og lækker gademad alligevel ved en båd, som sejlede os rundt på Huang Pu, hvorfra vi fik et flot view over byen. Om aftenen konkurrerer de højeste bygninger i Pudong og på hovedgaden Nanjing Road nærmest om at servere det vildeste lysshow – en oplevelse at være vidne til!
Den Gamle By var andendagens udflugtsmål. Noget af en kontrast til den hypermoderne del af Shanghai. Der er dog ikke meget tilbage af det oprindelige og helt gamle, men dét der er tilbage er der til gengæld sjæl i. Vi fandt os en god vej, der førte os til de traditionelle, populære og meget smukke Yuyuan-haver. På vejen tilbage havde jeg udset mig en frisør, som virkede moderne og troværdig. Hvad jeg troede skulle være en hurtig klipning, blev til en større spaoplevelse. Næsten 2 timer med 2 gange hårvask, hovedbundsmassage, ansigtsmassage, ja hele min øvre krop blev masseret!, ørerensning og en grundig klipning for sølle 70 kr. Jeg var som født på ny! Aftenen stod på lækker japansk mad og party på Mao Club.
Søndag blev det tid til en gåtur i Folkets Park, hvor vi faldt i snak med flere kinesere, der generelt virkelig gerne vil fortælle om Kina og høre om vores danske liv. Tanja og jeg studerede nogle opslag der hang flere steder i parken, hvilke vi blev enige om måtte være efterlysninger, da en ung kinesisk mand spørger, om vi er på udkig efter en kinesisk kæreste. Ellers tak du! Det viser sig efterfølgende, at disse opslag slet ikke er efterlysninger, men datingopslag.... Så beløbene, der var opgivet var altså ikke findelønnen, men den søgendes månedsløn! På Folkets Plads nær parken besøgte vi Shanghai Museum, inden vi satte kurs mod den franske bydel. Her fandt vi frem til et lille, interessant Propaganda Museum, hvor propagandaplakater fra Maos storhedstid var udstillet.
Shanghai er kendt for deres akrobater, hvilke vi stiftede bekendtskab med søndag aften til et show i et fint teater – det var imponerende, dragende og nervefremkaldende!
Mandag var shoppingvejr og inden vi gik i krig med Pudongs enorme shoppingcentre tog Tanja og jeg en tur i Financial Center, Kinas højeste bygning, hvor det lykkedes os at komme et pænt stykke op. Trods tåge var det alligevel muligt at danne sig et billede af byen ovenfra. Den er enorm!
Turen gik ved aftenstid tilbage mod Tianjin i nattog, og vi kunne rigtigt blive enige om, hvor god en tur vi havde haft os.... Endnu en tur, som har givet mig et nyt billede af hvad Kina også er. Shanghai er wild!
Billeder kan ses ved at følge følgende link:
http://www.facebook.com/album.php?aid=89813&id=614036085&l=3db44be704
Hverdagens stunder og besøg hos Becky
Eksamenerne er et overstået kapitel for denne omgang, og jeg er nu vendt tilbage til mit eget undervisningsmateriale. Det er rart! Jeg underviser i øjeblikket om kroppen og hvad der findes inde i kroppen, hvilket børnene fniser ret meget af... Når man som lille kineser først og fremmest skal koncentrere sig om de engelske betegnelser tager det tid at forstå at kroppen altså består af hele 206 knogler og at hjertet er en muskel. I en af klasserne har jeg lige startet et emne op om livet under havets overflade. De er helt vilde med at dykke dybt ned i havet, som vi har skabt på tavlen via ord og billeder...
Foråret har for alvor meldt sin ankomst og vi smager indimellem på den kinesiske sommer med høje temperaturer og høj solskin. Skolens park er skøn, når vejret er godt og vi nød forleden varmen i den zoologiske have i Tianjin. Ikke helt de samme restriktioner som vi kender dem i DK, men vældig hyggeligt var det. Jeg besøgte forleden også et kendt antikmarked i byen. Her var antikke smykker, ure, billeder og levn fra kulturrevolutionen, som også snart kan betegnes som antikke varer. Det var nærmest et museum i sig selv!
I forrige weekend var hele danskerslænget på besøg hos vores kontaktperson Becky. Hun bor i en lejlighed sammen med sine forældre i Tianjin. Becky er ikke gift og har ikke en kæreste, hvorfor det er helt almindeligt at bo hos sine forældre i en alder af 26. Varmt tog forældrene imod os alle og vi blev straks budt på alle mulige snacks. Sixten og Bama varmede op i gryderne i det lille køkken og kokkererede lækre kinesiske retter sammen med Beckys mor. Karakteristisk for hjemmet var de mange dekorerede duge, der dækkede det knap så yndige inventar, som ikke skulle vises frem, så som vaskemaskine, vandbeholdere osv. Dog var det store fladskærmstv ikke gemt væk, da det er hipt at spille Nintendo Wii. Becky og hendes veninde, som senere kom på besøg, går vældigt op i det, så det kastede vi os selvfølgelig også ud i... Selvom forældrene ikke taler engelsk fik vi alligevel kommunikeret med dem på kryds og tværs og faren var ikke bange for at råbe "gambei!" (skål!) Det mest bemærkelsesværdige var helt klart Beckys værelse. Træk 15 år fra hendes virkelige alder og du vil måske kunne forestille dig et helt igennem lyserødt værelse, bamser i hjørnerne og sukkersøde billeder af Becky selv på væggene. Det var imponerende gennemført!
